Jobskifte som overgangsrite – et antropologisk perspektiv på arbejdslivet i dag

Antropologen Arnold van Gennep beskrev i 1909, hvordan mennesker i alle kulturer gennemgår rites de passage – overgangsriter, der markerer skift fra én livsfase til en anden. Det kan være ritualer omkring fødsel, ægteskab eller død – men tanken er lige så relevant i arbejdslivet anno 2025.

Et jobskifte er ikke blot et administrativt skifte af titel eller arbejdsplads. Det rummer samme struktur, som Van Gennep pegede på:

1. Adskillelse – man træder ud af det velkendte: relationer, identitet, status.

2. Det liminale mellemrum – perioden, hvor man ikke helt hører til noget sted, og hvor usikkerhed og muligheder eksisterer side om side.

3. Genindtræden – man træder ind i en ny kontekst, med en ny rolle og en ny forståelse af sig selv.

Denne tretrinsmodel hjælper os med at forstå, hvorfor jobskifte ofte føles så eksistentielt. Det handler ikke kun om at finde en ny lønindkomst – det er en dyb social og identitetsmæssig proces.

Hvorfor relevant i 2025?

Arbejdslivet i dag er præget af høj mobilitet, hybride teams og en stigende søgen efter mening. Ifølge flere undersøgelser skifter vi oftere job end tidligere, og for mange handler valget ikke kun om økonomi, men om kultur, fleksibilitet og identitet. Det betyder, at vi hyppigere bevæger os gennem netop de overgangsrum, Van Gennep beskrev.

Samtidig ser vi, at organisationer konkurrerer om at fastholde og tiltrække medarbejdere i en tid, hvor relationer og trivsel vægtes højere end nogensinde. Her bliver det tydeligt: det er ikke kun kontrakter og onboarding, der betyder noget, men de små kulturelle ritualer, der giver mennesker en oplevelse af tilhør, anerkendelse og retning.

Hvad antropologien kan bidrage med

Antropologiens styrke er netop at se på de mønstre og ritualer, vi normalt ikke taler om. I 2025 er det relevant at stille spørgsmål som:

• Hvordan hjælper vi mennesker med at give slip, før de kan træde ind i noget nyt?

• Hvordan designer vi overgange, så både individ og organisation lærer undervejs?

• Hvilke tavse normer skubber folk ud – og hvilke ritualer gør det muligt at høre til?

Når vi betragter jobskifte gennem Van Genneps ramme, ser vi, at det ikke blot er et karriereskifte, men et overgangsrite, hvor både individ og organisation bevæger sig.

Et fælles anliggende

I en verden, hvor tempoet er højt, og forandringer er blevet vilkår, kan netop forståelsen af overgangene være nøglen til trivsel og bæredygtige arbejdskulturer. Forstår vi at tage vare på dem, kan de blive rum for vækst, refleksion og styrkede fællesskaber. Overser vi dem, risikerer vi tab af engagement og mening.

👉 Jobskifte er altså ikke kun et personligt kapitel, men et kulturelt øjeblik. Og her kan antropologien bidrage med et blik, der hjælper os til at se det usynlige – og handle klogere i arbejdslivet anno 2025.

Antropologi i organisationer – mit arbejde

Mit arbejde handler om netop at tage dette antropologiske blik ind i organisationer. Ikke for at lave mere teori, men for at skabe indsigt i praksis: Hvordan mennesker reelt oplever overgange, samarbejde og kultur.

Jeg arbejder med at identificere de mønstre, der ofte er usynlige, men som har stor betydning for både trivsel og resultater. Det kan være små ritualer, relationer eller tavse normer, der enten understøtter eller spænder ben for det, man ønsker at opnå.

Når vi gør det usynlige synligt, kan vi designe overgange og processer, der ikke bare ser gode ud på papiret, men faktisk fungerer i hverdagen.🤍