At lære at være i en verden, der aldrig står stille

Mange af os lever midt i en tidsalder, hvor alt forandrer sig hurtigere end nogensinde før. Kunstig intelligens, digitale platforme, konstant forbundne netværk og et arbejdsliv, der i stigende grad foregår på kryds og tværs af tid og sted. En “always on”-kultur, der forventer øjeblikkelig respons og konstant tilpasning.

På overfladen kan det virke som en effektiv og avanceret måde at arbejde og leve på, men under overfladen vokser en kollektiv træthed. Den konstante stimulering, kravene om produktivitet og den evige strøm af information efterlader mange af os med en følelse af tomhed, uro eller udmattelse.

Det er her, spørgsmålet om at kunne være – ikke bare at gøre – bliver vitalt.

Hvad betyder det at kunne være?

At kunne være er evnen til at skabe et indre rum af ro og nærvær, hvor sindet ikke konstant jagter det næste mål eller bekymrer sig om det næste problem. Det er ikke en passiv tilstand, men en aktiv praksis, hvor vi accepterer det, der er, uden at blive overvældet af det.

Denne evne er grundlæggende for at kunne navigere både i arbejdslivet og i privatlivet, hvor kompleksiteten ikke nødvendigvis bliver mindre, bare fordi vi træder uden for kontorets rammer. Det handler om at finde mental og følelsesmæssig balance i familielivet, i relationerne med venner, i forældreskabet eller i vores egen indre dialog.

Hvorfor nærvær og “at være” ikke er klichéer

Det kan være fristende at afvise begreber som “nærvær” og “mindfulness” som modeord eller noget, man hører i selvhjælpsbøger og på Instagram. Men den forskning, der ligger bag, er både bred og solid.

Neurovidenskaben har vist, at vores hjerner ikke er designet til at håndtere langvarig stress og konstant overstimulering. Når vi er fanget i en tilstand af “køre på autopilot”, hvor tanker flyver og bekymringer hober sig op, aktiveres stressresponset i kroppen. Det øger produktionen af stresshormoner som kortisol, der over tid kan skade både hjernefunktion og helbred.

Omvendt peger forskning på, at øvelser i nærvær – evnen til at være fuldt til stede i øjeblikket uden at dømme — aktiverer hjernens områder, som står for regulering af følelser, selvkontrol og koncentration. Det betyder konkret, at vi bliver bedre til at tænke klart, tage beslutninger og skabe dybere relationer med andre.

Desuden dokumenterer studier, at personer, der praktiserer nærvær, oplever en øget følelse af mening og livskvalitet. Det kan mindske oplevelsen af tomhed og fremmedgørelse i en verden, der konstant stiller krav til os.

Hvorfor er det vigtigt nu i 2025?

I 2025 er arbejdspladsen og livet mere komplekse end nogensinde. Fjernarbejde og hybride teams kræver nye måder at skabe tillid og samarbejde på, samtidig med at hjemmet ofte bliver arbejdsplads – eller omvendt. Det smelter grænserne mellem arbejde og privatliv sammen og stiller nye krav til vores mentale robusthed.

Samtidig oplever mange af os, at det personlige liv kan føles præget af de samme krav om effektivitet, styring og kontrol, som vi møder på jobbet. Mental udmattelse og stress er ikke længere noget, man kun forbinder med arbejdspladsen – det påvirker vores evne til at være til stede i samvær, nyde fritid eller genfinde glæden i hverdagens små øjeblikke.

Organisationer og samfund står i stigende grad overfor et dilemma: hvordan skaber vi innovation og agilitet uden at slide medarbejdere og borgere op? Her er svaret ikke blot mere teknologi eller flere procesværktøjer, men en dybere forståelse for menneskets behov for stabilitet, mening og tilhørsforhold – både på arbejdet og derhjemme.

At være – ikke bare gøre – er en kompetence

At kunne “være” er en evne, der fungerer som en modvægt til tidens jagt på konstant præstation og optimering. Filosofier om bevidst nærvær og refleksion peger på, at evnen til at være til stede i nuet uden at dømme det, der sker, kan skabe grundlaget for både personlig trivsel og bedre relationer.

Akademisk tales der om “mindfulness” og “self-regulation” som centrale kompetencer, ikke bare i ledelse, men i livet generelt. Det handler om at kunne genkende og regulere egne tanker og følelser, skabe mentale pauser og bevare overblik – midt i alt det, der sker omkring os.

Det er en kompetence, som mange af os kan lære og styrke, og som har målbare positive effekter på både arbejdsliv, privatliv og helbred.

At skabe ro som en aktiv handling

Ro er ikke det samme som stilstand. Det er en aktiv, vedvarende proces, der kræver opmærksomhed og selvindsigt. Det kan være gennem daglige refleksioner, kropslige ritualer eller ved at øve sig i at acceptere det, der er, uden kamp.

Det handler om at møde os selv og verden med nysgerrighed og medfølelse – og derigennem opbygge den indre styrke, der gør det muligt at handle klart og målrettet, uden at miste balancen.

I en tid hvor vi ofte måles på det, vi gør, og hvad vi præsterer, er evnen til at være en afgørende ressource. Den hjælper os til at navigere ikke bare i arbejdslivet, men i hele livet med større nærvær, klarhed og mening.

Fra egen erfaring: En opdagelse af ro

Mange af os kender til følelsen af at have travlt, travlt, travlt uden helt at vide, hvor vi er på vej hen. Jeg har selv brugt store dele af mit liv på at “skille videre” – altid på vej mod noget nyt, uden helt at kunne sætte ord på, hvad det egentlig var, jeg søgte. Det endte med en følelse af tomhed og mangel på mening.

For et år siden kunne jeg mærke, at mit hoved var totalt overophedet. Noget var nødt til at ændre sig. En af de første ting, jeg lovede mig selv, var: “Du går ingen steder, før du kan sidde og drikke din morgenkaffe i ro uden at være hård ved dig selv.” Den enkle handling blev begyndelsen på en opdagelse af, hvad ro egentlig er, og hvorfor den kan være så svær at møde.

Jeg fandt ud af, at jeg havde været bange for ikke at blive stimuleret hele tiden — af lyd, input, nyheder, krav. Egoet kæmpede med ikke at “skulle noget,” og det var en stor udfordring bare at “være hjemme,” uden at præstere.

Den rejse har lært mig, at ro ikke er passivitet, men en aktiv måde at skabe plads til det, der betyder noget – både i arbejdet og i livet som helhed.

Hvordan kan vi støtte evnen til at være i hverdagen?

Det starter med at forstå, at vores adfærd og trivsel altid formes af de omgivelser og kulturer, vi indgår i – både på arbejdspladsen, i familien og i samfundet.

Når vi bliver bevidste om de sociale mønstre og normer, der påvirker vores stress og samarbejde, kan vi begynde at ændre vaner og indrette vores liv og arbejdsmiljøer, så der bliver plads til ro og refleksion.

For den enkelte handler det om at skabe små, men vedvarende praksisser, som understøtter mental balance og nærvær. Det kan være at sætte tid af til pauser, skabe klare grænser mellem arbejde og fritid eller engagere sig i relationer og aktiviteter, der nærer snarere end dræner.

Organisationer, der investerer i udvikling af medarbejdere og ledere med evnen til at bevare nærvær og handlekraft, får både bedre trivsel og større robusthed i en omskiftelig verden.